Notater


Match 1 til 50 fra 286

      1 2 3 4 5 ... Næste»

 #   Notater   Knyttet til 
1
Mette Sophie var uægte datter af grev Hannibal på Wedellsborg og Birgitte Holck. Mette Sophie blev faktisk født et par år senere end 1691 og blev således nok kun ca 82 år. Den lille pige blev som spæd anbragt på den lille ø Brandsø i Lillebælt - ejet af Hannibals fader, grev W.F. Wedell, som ikke har set med milde øjne på det uægte skud på den adelige familie

Jeg fandt oplysningerne om Mette Sophies anbringelse på Brandsø i forbindelse med historien om Maria Borger, som grev W.F. Wedell ulovligt lod kagstryge på Wedellsborg i 1695. Greven mente, at Maria Borger havde "forført" hans datter, frøken Anna Elisabeth til et utugtigt forhold til Marias broder, Hans Henrik. Grev Wedell sendte sin datter i "evigt fængsel" på Brandsø, hvor hun fødte en uægte søn. Denne søn blev taget fra sin moder og ført til Fyn, hvor han umiddelbart efter døde. Og Maria Borger blev efter en ulovlig rettergang kagstrøget. Hun klagede til kongen, som nedsatte en kommission i Odense til at udrede sagen. Kommissionens beretning afslørede, at grev Wedell havde ført en ulovlig proces mod Maria Borger og bl.a. havde ladet fremstille en falsk retsprotokol. Det er meget spektakulært. Kongen gav Maria Borger fuld oprejsning. Om denne historie, se "Siden Saxo" 4/2015, udgivet af Rigsarkivet.

Odense-kommissionen havde sendt to mænd til Vestfyn for at indkalde ca 50 vidner, og de tog også til Brandsø, hvor frøken Anna Elisabeth Wedell jo opholdt sig. De kunne berette, at der på øen var en lille pige, der var anbragt hos ægteparret Mette Troelsdatter og Jørgen Michelsen. De skulle i øvrigt indkaldes som vidner.

I kommissionen kom det frem, at pigen hed Mette Sophie og var født kort efter Mortensdag 1694. Hun var bragt til Brandsø efter ordre fra grev Hannibal. Kommissionens beretning gengiver fyldigt vidneforklaringerne fra bl.a. Mette Troelsdatter og Jørgen Michelsen på Brandsø samt barnets amme Anna Holmes. Hun havde modtaget barnet fra Christen Skovridder og skulle tage det med til øen.

Kongen fik forelagt kommissionens undersøgelse af Maria Borgers klage over grev W.F. Wedell, og her indgik oplysningerne om den lille pige på Brandsø uden at hendes identitet blev nærmere oplyst - i hvert fald ikke på skrift.

Kongen gav som sagt Maria Borger fuld oprejsning, mens grev Wedell slap med en advarsel. Jeg har ikke kunnet se, om kancelliet eller kongen foretog sig noget med hensyn til den lille pige. Det er et åbent spørgsmål om grev W.F. Wedell stod bag et forsøg på at gemme et uægte barnebarn af vejen. Men det er derimod klart, at barnets identitet blev fastslået, og at det voksede op som Mette Sophie Hannibalsdatter.

Grev Wedell var død i 1706, og Hannibal døde 1708. Hans hustru Anne Catharine Christiansdatter Banner ejede derefter Wedellsborg, og det ser ud til, at hun tog ansvaret for mandens uægte barn - eller i hvert fald skaffede hende en mand.

Mette Sophie Hannibalsdatter blev gift o. 1710. Hun har været 16, måske 17 år gammel. Manden var magister Erik Jensen Faber, der på den måde blev sognepræst i Husby, hvor Wedellsborg ligger. Deres første barn blev døbt 1712 og havde grev Hanibals enke, grevinden, som gudmode




Mette Sophie døde i 1773 hos sin Svigersøn i Egen på Als, Sr. Christian Hansen. Ifølge kirkebogen blev hun 82 år og var moder til 18 børn.
KB Egen 1737-1813, side 532
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=17216236#201283,38123279 
Hanibalsdatter, Metta Sophie (I432)
 
2 : The theological Faculty in Kiel 1875, side 15 General German Biography Vol 24, Leipzig 1887, side 368e: Analector, Lübeck 1719, side 231 and Molleri Cimbria litt. II side 601 Fra Hans egen biografi fra bogen af Thiess og fra kirke bogen i Kiel har jeg været istand til at bekræfte at hans hustru hed Lisabeth Dorotha Døge, Datter af præsten i Selent, som udover at have tre døtre også havde tre drenge den ældste var Josias Heinrich Opitz f. 18th Oktober 1680 i Kiel og døde 1719 som præst i Tøning. Den anden søn Paul Friedrich Opitz født i Kiel den 26th March 1684 døde den 5th October 1747 han var professor i mellemøstlig sprog og Teologi. og var en meget lærd mand. Jeg har i bilioteket på universitetet i Kiel læst hans biografi, som er skrevet på latin af hans kollega Professor Henning. En anden biografi har jeg fundet i Molleri Cimbria Litt. I, side 471 Thiess "Gelehrtengeschichte der Universität in Kiel" 1801, Vol I side 278.Diring "Gelehrte Theologie" Vol III Carstens „Geschichte der Theologie Fakultet Kiel 1875.Algemene Deutsche Biographie, vol 24, Leipzig 1887. Disse kilder er blevet brugt til at finde 2 kobbertryk af den gamle Opitz i "Schlesvig-Holsteiner Landeshalle" i Kiel. Den tredie søn var Christian Albert døbt i Kiel 14 maj 1686 og døde den 17 juli 1735 i Kiel. Nu har jeg fundet den håndskrevne biografi af professor Heenning: Han var kollega til professor Paul Friedrich Opitz og døde som ungkarl uden efterkommere, der står "caoleho nie tamen sine prole" ugift men sikkert ikke uden børn. Fra kirken Ægidie i Lübeck har jeg fået følgende information " den eneste registrerede den 17 juni 1719 er Joachim og Christina Haanen (gift) en udelandsk soldat,som boede på en gård i Kragenstrasse sammen med Adolph Gerdes, Gotlieb Walcke, Anna Kitelhanche og Friedrich". Så drengen blev navngivet Friedrich. I 1719 var Paul Friedrich ikke i Kiel men bevægede sig rundt i landet i stor Armod - han har måske været soldat drengen - rapporterer professor Henning - blev senere legitimerede og fik navnet Opitz. Han er uden tvivl født den 16th juni 1719 og er den den rigtige Friederich Opitz og min tip-tip oldefar. Underskrevet doktor Friederich Pauly Så rangordning er som følger: 1.Silk merchant Poul Opitz i Altenburg. 2.Professor Heinrich Opitz („the Learned") født 1642 i Altenburg død1712 i Kiel 3.Professor Paul Friederich Opitz født i Kiel 1684 død 1747 4.Friederich Opitz født 16th June 1719 Opitz, Johan Frederich (I164)
 
3 eine zänkische Frau gewesen sein Aus den Erinnerungen des Pastors Karl Hansen im Jahr 1864 geschrieben s. "Geschichte der Familie Ebeling", S. 46 der Familienchronik Großmutter (Friederike Luise Sophie Ebeling) zog nun (nach dem Tod ihres Mannes im Mai 1809) zu uns nach Augustenburg und bekam ein Zimmer oben. Einige von ihren Trag- kisten und Schränken wurden auf den Boden aieuserhalb ihres Zimmers aufgestellt, und da habe ich sie als Kind des Abends gehen und vor ihren Schränken und Kisten das Kreuz schlagen sehen. Wir Kinder hatten niemals recht Zutrauen zu ihr und näherten uns nur mit einer gewissen Ängstlichkeit, obwohl sie nicht unfreundlich gegen uns war und uns zuweilen einen Schilling aus einer kleinen Blechbüchse schenkte, die sie in ihrer Schieblade hatte, in demselben Tisch, an welchem sie so manches Jahr in Ulkebüll gesessen hatte. In diesem Schillingschenken war sie stark; wenn ihr Sohn, der Hausvogtin Gravenstein, zu Besuch kam, schenkte sie ihm auch einen Schilling. Sie verlor später auch das Augenlicht, so daß sie sich nicht anders beschäftigen konnte als mit Spinnen; und dem blieb sie treu; Loviis blieb bei ihr, um sie zu bepassen, aber fiel nicht selten in den Schlaf, wenn sie an Winterabenden allein oben saßen. Dann konnten wir unten in der Stube die Alte rufen hören: "Loviis, nun schläfst Du!" Schließlich wurde die Alte bettlägerig und sehr schwach. Sie lag mehrere Wochen und genaß nichts außer gebräunten Zucker, woran sie beständig sog. Das war im Sommer 1818. Endlich starb sie ohne Schmerzen und ohne bei Besinnung zu sein. Das Datum erinnere ich nicht; aber ich stand im Zimmer und schrieb an einem latein- ischen Aufsatz oder so etwas; es war in dem Sommer, als ich confirmiert worden war; und wirim Zimmer waren und wußten nicht, daß sie tot war, denn sie hatte längere Zeit zwischen Leben und Tod gelegen. Es war die Lampe, die aus Mangel an Öl ausgeht. Sie war damals 86 1/2 Jahre alt. Hartwig, Frideriche Louise Sophie (I323)
 
4 f. o. 1596; kom 1608 til Sorø Skole, forlod samme 1612 (14 Maj), studerede fra 1612 ved tyske Universiteter, 1613 (19 Maj) ved Kbhvns. Universitet, med Broderen Johan 1614 i Leipzig og Giessen, vendte hjem 1616, tjente tre Aar i Kong Ludvig XIII's Gendarmerikorps, fik 1627 (1 Juni) Bestalling som kgl. dansk Agent i Paris, fulgte 1629 den franske Afsending de Courmesvin til Kbhvn., fik 1631 tildelt et Kanonikat i Roskilde, vendte atter tilbage til Frankrig, blev ved Diplom, udstedt 31 Jan. 1634, nobiliteret af Kong Ludvig XIII, og samme Aar, 7 August, af den danske Konge »begavet med Skjold, Hjelm og adelig Frihed og i Kongens Riger og Lande saadan Højhed og Provenuer over sin forrige Stand maa nyde og beholde, som andre Riddere og Svende her udi Vort Rige Danmark nyde, han og hans rette Børn og Afkom«, blev 1640 forlenet med det saakaldte Apostelgods i Norge, 1646 Medlem af Generalkommissariatet paa Akershus, 1648 (Juli) Rentemester i Kbhvn., 1652-56 forlenet med Herridsvad Kloster, 1656 Lensmand i Trondhjem. Under sit Ophold i Frankrig 1623-27 havde Peder Wibe en Forbindelse med en fransk Dame, der fødte ham Sønnen Johan, der lystes i Kuld og Køn, og en Datter. Vibe, Lensmand Peter (I981)
 
5 Fik 1686 (18 Maj) Rang med Friherreinder og 1689 (27 April) tillagt en aarlig Pension paa 150 Rdlr. saalænge hun forblev Enke, boede efter sin anden Mands Død som Enke paa Holsegaard, forført baade af Friherre Christian Winterfeldt og Grev Hannibal Wedell, med hvem hun havde en Datter
; g. 1° m. Schoutbynacht Gabriel Bille til Holsegaard død 1689,
2° 13 Sept. 1697 m. Kommandørkaptajn Christian Munk til Brejninge f 1700.
Hun boede som Enke paa Holsegaard, men lod sig i sit Enkesæde forføre, først af Christian Friherre Winterfeldt, der blev ihjelstukket, siden havde hun med Hannibal Greve Wedel en Datter Mette, der ægtede Præsten i Sønder Aaby Hr. Erik Faber og siden Eftermanden Mag. Rasmus Røssing (Rosing?). [2] 
Holck, Komtesse Birgitte Til Billesbølle (I989)
 
6 Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker. Sehested, Hannibal (I992)
 
7 Hun fik kun ét barn, Kirsten, for hvem hun menneskeligt næppe blev noget lysende eksempel. Marsvin, Ellen (I997)
 
8 HUNE PAGESSON. Søn af Paye Jeppson (A. 4) og Frouwe N. N. Boede 1436 i Flensborg, hvor han
ejede halvdelen af den 7. arvelod pa 0stsiden af »den store gade« syd for N0rretorv, Ejendommen bestod af 5
boder og et beboelseshus i garden, hvorafden ene halvdel tilh0rte ham, og den anden hans fader (se Paye Jeppson
Endvidere ejede han 3 arve10dder paa vestsiden af samme gade, aile beliggende nord for radhuset i Vor Frue sogn
Han nævnes før 1441 med sin hustru, Ynghe , og Paye Jeppson, i listen over medlemmerne af Vor Frues købmandsgilde i Flensborg,'og i samme gilde igen i 1460, der var det år han døde Det følgende år star Ynghe
(Ingge) Hunes med sin datter og søn, sin svigennoder, Paye Jeppson's enke Frouwe, samt sine to svogre, Haying og Hans Paysen med hustruer, Opført i listen over medlemrnerne af Dragergildet i Flensborg. 
Paysen, Hune (I888)
 
9 Jacob von der Wettering, der efter sigende skulle stamme fra en adelig familie i landskabet Wetterau (Hessen) lidt nord for Frankfurt.1

1544 flytter han til Flensburg og erhverver fast ejendom der i 1545. Rådmand i 1547. Bliver afskediget 20/10/1570 af borgmester Peter Pommering. gift først med Cathrin (datter af tidl. borgmester i Tønder Hans Ditmersen) der dør med sit første barn (hvornår vides ikke præcist 
Wettering, Kgl. amtsskriver i Tønder Jacob Von der (I596)
 
10 lærte landbrug på Marienhof
ved dåben hans Højhed Hertugen, hertuginde, prinsesse Charlotte 
Ebeling, Ludwig Carl August (I338)
 
11 Tekst fra min Fader William Valentiner eller Valentinsen
Kort efter 1626 (bryllup dato) fik Flensborg rædslerne af 30-års krigen for at føle. Det var i første omgang kun indkvartering og sold samt fødevarer der beslaglægges mod forudbetaling af Tilly og Wallenstein til Slesvig-Holsten en panikaktig stemning forfærdede byen. Hvem som kunne, flygtede mod nord . Fra sommeren 1627 indtil januar 1630 høsten udpressede Wallenstein's tropper i byen, for penge og mad samt plyndrede bygningerne. En alvorlig influenza epidemi herskede desuden i 1629 
Valentiner, Kaufmann Jürgen (I218)
 
12 William Wynbarch synes at tjent sin formue af dansk-hanseatiske krig 1509 - 1512 . Hertug Frederik, der som hertug af Slesvig- Holsten forblev neutral i konflikten, at Flensborg og William Wynbarch tjente på den lukrative handel med Mad og krigsmateriel, Wyrnbach, Borgmester Wilhelm Flensborg (I882)
 
13 «b»Afsnit 1

168. Organist Christian Rudolph Ebeling«/b» [322],2 søn af «b»Hinrich Johann Ebeling«/b» [326] og «b»Margaretha Catharina Frese [«/b»327], blev født den 26-10-1730 i Rostock,16 blev døbt den 30-10-1730
i Kloster Blankenburg Harzen Tyskland, døde den 1-5-1809 i Ulkebøl, Sønderborg i en alder af 78 år, og blev begravet den 9-5-1809 i Ulkebøl, Sønderborg.

Generelle notater:
Organist og slotslakaj
Augustenborg-orglet fra 1775 var et avanceret instrument, som afspejlede den klanglige udvikling, der fandt sted i det sydlige udland på denne tid - en udvikling der et århundrede senere skulle kulminere i det romantisk-symfoniske orgel med dets differentierede klangpalet af dybtklingende grundstemmer og krydrede karakterstemmer.
Man bestræbte sig på at give instrumentet et tiltalende og luksuøst ydre, og det elegant udformede spillebord med kunstfærdige tin-registerskilte må uden tvivl have vakt opsigt i samtiden. De originale klaviaturer med belægning af elfenben og skildpadde findes desværre ikke længere.
Den drivende kraft bag dette prestige-instrument var en af slottets ansatte. Hans navn var Christian Rudolph Ebeling(1730-1809) han kom fra Oldenborg, og han synes at have været en mand med mange talenter. Han var aktiv som organist, violinist, orgelkonsulent, billedskærer, degn, biavlsekspert, forfatter, violinbygger og orgelarkitekt - og som lakaj på Augustenborg Slot. Den kombinerede ansættelse som lakaj og slotsorganist var ikke så usædvanlig, som man kunne tro. På godser, hvor man ønskede at disponere over et husorkester, havde man normalt ikke råd til at ansætte personer, der udelukkende skulle beskæftiges ved musikken, og derfor var det nærliggende at foretrække tjenestepersonale, der beherskede et instrument og kunne udfylde en plads i ensemblet. En søn blev organist i Århus en anden blev billedskærer og degn i Ulkebøl og senere en søn der blev skovridder på Gråsten
boede i FT1803
Sønderborg, Als Sønder, Ulkebøl, Dorf Ulckebüll, adlichen Gute Langenvorwerck gehörig, , 36, FT-1803, C2559

«b»Afsnit 2
«/b»«i»Oversat fra tysk af «b»Finn Broesby-Olsen«/b»
«/i»
Fra familie Ebelings historie sammenfattet af Dr. Otto Rautenberg 1919 (uddrag fra familie Ebelings historie):
Han var først fyrstelig lakaj i Augustenborg, i det mindste siden 1761… og besad endnu i 1784 dette embede. som det fremgår af dødsregistreringen af hans datter Ulrica Sophia ?Annelie (Amalie)? i kirkebogen fra Augustenborg.
Han må snart derefter (i begyndelsen af 1785) være kommet til Ulkebøl som kirketjener. Kirkehistorien indeholder nogle uddrag af den af biskop Tönne Block hvert tredje år udarbejdede visitationsrapport… den gamle kirketjeners bolig (Küstergewese) lå i nærheden af præstegården (Pastorats) på et grundstykke, som nu kaldes "Degnegaard".
Ifølge beretning af Christian Theodor Voigts moder Friederike (rettes til Friederika) Sophie Voigt, født Ebeling (sønnedattersøn af CRE):
"I træskærerarbejde må han have haft store evner/færdigheder… en dåse fremstillet af skildpaddeskjold er endnu i min besiddelse. (I 1929 overgivet af svoger Ludwig Voigt til O. Rautenberg til familiearkivet)… hvorfra han måtte have hentet sin ægtefælle (Ehegespons) er os ikke bekendt. Men en ondsindet natur skulle hun have været… Dette ægtepar havde mindst tre børn, en søn og en datter, der døde tidligt, samt min mors far.
Sønnen (der døde ung) havde talent for at male. Der eksisterer i min besiddelse endnu to billeder af ham, et bibelsk værk (Stück) af ringere værdi og et selvportræt af større værdi"… videre på side 35 fra pastor Karl Hansens livserindringer, skrevet år 1864:
Han (Christian Rudolph) kom i tjeneste hos en greve, hvis navn jeg ej længere husker, at jeg har hørt, men som var liebhaver med hensyn til håndarbejder, og da bedstefar var et godt hoved og fiks på fingrene, så lærte han af denne mand meget, som senere gav ham en behagelig beskæftigelse. Jeg har et par hefter fulde af anvisninger på at male, polere, lakere samt andre nyttige vejledninger (Vorschriften). Disse er dateret "Kopenhagen 24.08.1747". Da kan han således kun have været 17 år gammel. Men der er senere tilføjet en del sådanne anvisninger, som formodentlig er taget/hentet fra aviser eller tidsskrifter.
Hvor længe han var i tjeneste hos denne greve ved jeg ikke; senere ser det ud som om han var lakaj hos prins Emil August, en broder til hertug af Augustenborg Friedrich Christian den ældre, thi han kaldte ham "Min nådigste Prins Aemilius". Senere var han i mellemtiden (mittlerweile) lakaj hos hertug Friedrich Christian og jeg antager, at han i 1760 allerede var i denne stilling, da han giftede sig med Ernst Günther Hartvigs (rettes til Hartwigs) yngste datter Friederike Luise Sophie (rettes til Frideriche Louise Sophie), hvorved han blev ejer af huset i Augustenborg. (Oversætters anmærkning: Storegade 13).
Om sine børns fødsel har han optegnet mangt og meget, som jeg anfører og hvormed jeg vil supplere, hvad jeg ved om deres skæbner. (s. Memo ved børnene) (s. Memo bei den Kindern) yderligere på side 41.
Af de ved børnenes dåb nævnte faddere fremgår det tydeligt, at Christian Rudolph ikke havde opgivet forbindelsen med sine slægtninge i Oldenburg. Familien havde også forgreninger i Holland, og nogen af de rigeste købmænd i Amsterdam var Ebelinger (Ebelings) og det forekommer mig, at jeg fra min mor har hørt, at hendes far besøgte disse slægtninge og havde hjembragt smukke (schöne) gaver til sin hustru og sine børn. Engang var det også på tale, at han skulle have besøgt sit hjem. Den gamle hertug ville gennemføre en rejse til Oldenburg og havde lovet at tage ham med. Men den ovenfor nævnte (?) von Thienen, der var hofkavaler (Hofcavalier) og ikke kunne lide ham, modarbejdede/forpurrede (hintertrieb) det, således at hertugen lod ham vide, at han måtte blive hjemme. Da han måske havde vist sig bedrøvet derover, sagde hertugen for at trøste ham: "Jeg vil give ham forventning om (Expectance… geben) kirketjenerstillingen i Ulkebøl". Det var dengang kun en ringe erstatning for den rejse, han havde glædet sig sådan til, da kirketjeneren i Ulkebøl var en sund og rask mand. Hertugen rejste og bedstefar måtte blive hjemme.
Dog varede det ikke længe, før en dag kirketjenerens søn kom ridende til Augustenborg med sørgeflor på sin hat - kirketjeneren var død, og ifølge hertugens løfte, overtog bedstefar kirketjener- og organisttjenesten. Udnævnelsen er udfærdiget den 22. december 1784 og i en almanak for 1785 har den gamle optegnet, at han blev indsat (eingeführt) i embedet (Amt) den 30. januar og at han den 11. april (1785) flyttede til Ulkebøl med hustru og børn.
Her opstod/påbegyndtes (entsprang) nu et meget behageligt liv for ham. Tjenesten var god og gav ham en sorgløs indkomst, og de opgaver/forretninger (Geschäfte) den pålagde ham, var meget små. Det var udelukkende (eigentlich) på søndage at han skulle præsentere sig i kirken som organist og kirketjener…
Boligen var gammeldags, men rummelig og omgivet af en temmelig stor have. Der hørte også et godt område med til stedet; det lå ved siden af præstegården, men ellers fjernt fra landsbyen og ikke så lidt borte fra kirken. Her indrettede han sig et værksted, hvor han gav sig til at fremstille musikinstrumenter, hvilket lykkedes ham så godt, at der i min barndom ikke var så få violiner, bratscher og kontrabasser på Als, som han havde fremstillet. Yderligere lavede han stole, små og store, men han arbejdede mest i pære- og æbletræ, hvorfor hans møbler blev ormstukne og hurtigt gik til grunde. Han forarbejdede også i horn skeer, gafler, krudthorn og meget andet. Der fandtes overhovedet intet træarbejde, som han ikke var i stand til at udføre. Således skænkede han mig i min barndom en dejlig, fuldrigget Brig, som han selv havde lavet.
Desuden lagde han sig efter biavl og var lykkelig derved. Han byggede i haven et stort bihus af brædder, hvor bikurvene stod over hinanden til begge sider, så han kunne gå mellem dem og beskæftige sig med dem. Han var så fortrolig med bierne, at han efter at de havde sværmet rystede dem ud på et bord, tog dronningen ud (herauslangte) og bar den hen hvor han ville have den, hvorefter bierne fulgte efter, uden at stikke ham. Efter nogle år indgav han en afhandling om biavl til landbrugsselskabet (Landwirtschaftsgesellschaft) og modtog deres sølvmedalje, som jeg endnu opbevarer i min møntsamling.
Sådan levede han hædret og elsket/afholdt af alle, der kendte ham, thi han var en meget venlig mand; ikke høj men velproportioneret; han bar piskeparyk med krøller ved siderne, som var lavet derved, at de var gnedet/revet (gerieben) med et tællelys og derpå strøet med pudder; han var normalt klædt i blå Manchesterfrakke og vest, knæbukser af samme stof med sølvspænder på siderne, hvide bomuldsstrømper og støvler, der ikke nåede op til knæbukserne, således at strømperne mellem bukser og støvler var synlige. Dette var hans højtidskostume (Festtagstracht). Hjemme gik han i træsko og bar om sommeren en flad, rund, grå hat, hvilket på den tid var en sjældenhed. Hvordan hans festhat var, husker jeg ikke.
Med al sin mildhed var han ikke i stand til at overvinde sin hustrus pirrelige/irritable sind. Hun var en rappenskralde/trættekær person (Zankteufel) men en dygtig husmoder. Hun var i en længere årrække døv, hvilket ikke dæmpede hendes heftighed. Men med sin blødhed/mildhed og sagtmodighed overvandt han også dette kors, og når hun larmede, gik han ud i sit værksted, der var i den anden ende af huset, og hengav sig til sit arbejde; således kom han hurtigt i ligevægt igen, da han samtidig var en gudsfrygtig mand, der i alt tog Herren med på råd. Og mens han adspredte sig med sit arbejde, tumlede hun sig i køkkenet med en halvtosset pige "Loviis", der formodentlig var den eneste der kunne holde det ud hos hende, men som også med megen godmodighed og ligegyldighed modtog såvel skældud som slag, og som blev hos den gamle indtil hendes dødsdag.
Det er mærkeligt, så tydeligt den gamle kirketjenerbolig i Ulkebøl med dens omgivelser endnu står for mit blik, selvom jeg kun var 6 år gammel, da bedstefar døde og selvom jeg ikke siden har genset stedet. Når man fra den lille, mørke forstue (Vorplatz) trådte ind i dagligstuen, havde man til venstre 2 fag vinduer, som vendte ud mod haven. Men denne stue og det øvrige hus derover, sprang foran den øvrige huslænge, da der her var anbragt et hjørnevindue, der vendte mod gården ? [Aber diese Stube und das übrige Haus darüber, sprang vor die übrige Hauslänge vor, dass da ein Eckfenster angebract war, das zum Hof führte]. Mellem de to vinduer foran en søjle stod et voksdugsbeklædt bord med den ene ende vendt ud i stuen og på hver side af det stod en lænestol, hvorpå de gamle sad overfor hinanden, hun med ryggen, han med ansigtet vendt mod det førnævnte hjørnevindue. Under dette bord, der tjente som arbejds- såvel som spisebord, var der på begge sider en skuffe med lås og nøgle. Bag bedstefars stol stod, tror jeg nok, et skab, dog erindrer jeg mig ikke dette tydeligt. Overfor indgangsdøren var en dør ind til storstuen, og på den anden side alkoven med sengen, der stod i værelset [der Alkoven mit dem Bett, dass im Zimmer stand]. Overfor vinduerne var døren til køkkenet og en bilæggerkakkelovn over/på hvilken - og på dens sider - bedstemor havde alle mulige gemmesteder til ting og sager, der skulle ligge tørt (trockenstube). Storstuen havde murstensgulv og var havestue derved, at en glasdør førte ud i haven, der var fuld af træer, som stod tæt op ad huset, således at der var dunkelt i værelserne, der naturligvis ikke var særligt høje og hvor vinduerne kun havde små blyindfattede ruder. I storstuen stod nogle gamle dragkister besat ovenpå med tekopper og kinesiske nikkedukker og indvendigt fyldt med uld- og linnedstof; for bedstemor var flittig og spandt uafbrudt og "Loviis" måtte også spinde. Husholdningen for tre mennesker kunne ikke kræve megen tid, og derfor blev der i kirketjenerboligen fremstillet/syslet mangt og meget mellem år og dag. Ovenover storstuen havde bedstefar flere værelser til sine værksteder med høvlebænke, drejebænke og andre apparater, havde også et komfur til tilberedning af hans lakker, fernisser og andet.
På denne tid kan jeg erindre at - og måske længe før - spadserede bedstefar regelmæssigt hver søndag, efter at have udført sin kirketjeneste og indtaget sin middagsmad - til Augustenborg, der kun lå lidt over en halv mil borte, for at besøge mine forældre. Vejen dertil blev dengang betydeligt afkortet af en færge, der lå nedenfor slottet. Her boede en malerisk/pudsig/snurrig (schnurriger) gammel færgemand, der for en skilling satte folk over fjorden i sin båd, hvorfra en vandresti førte over marken gennem en bondehave op til landevejen. Denne vej fulgte såvel bedstefar, når han besøgte os, som også vi, når vi besøgte den gamle. Bedstefar blev hos os indtil mandag, ofte til tirsdag og vandrede så tilbage til sit hus. Sådanne besøg gjorde den gamle os indtil kort før sin død. Da var han 78 år gammel. I april 1809 var han på en sådan tur ankommet til den daværende skolelærer Hammel i Ulkebøl, der boede tæt ved kirken, og klagede over træthed - havde i øvrigt talt meget om mig, hvem han interesserede sig meget for. Få dage senere blev han syg og da besked (Nachrichten) derom nåede Augustenborg, kørte min mor til Ulkebøl, for at hente ham til Augustenborg, hvor han bedre kunne blive plejet end i sit hjem, og være under dagligt lægeligt opsyn. Han var ikke synderligt svag og lægen mente, at han vel kunne drive fjenden på flugt, som dengang franskmændene trængte østrigerne tilbage. Om aftenen den 1. maj var han faldet i søvn og sov tilsyneladende meget roligt, så mor, der ellers vågede hos ham, lagde sig lidt til ro. Senere på natten vågnede hun og kunne ikke høre hans åndedrag. Hun råbte da på far, der lå ovenpå sammen med os børn; og da han kom ned og trådte hen til hans seng, var han allerede død, kold og stiv.
Videre på side 54: Mine forældre besøgte naturligvis ikke sjældent de gamle i Ulkebøl og jeg var da med, oftest trukket af min far i en lille, gul vogn. Senere, da min søster Charlotte blev så stor, at hun kunne komme med, har jeg vel måttet gå, mens hun blev kørt… Da bedstefar døde, var jeg omkring 6 år gammel, og det står tydeligt for mig, at kisten med liget stod i storstuen og at præsten stod foran og holdt ligprædiken, mens jeg indhyllet i en sørgekappe (Trauermantel), der var lejet i Sønderborg og var alt for lang til mig, stod mellem far og onkel til højre ved kistens hovedende, mens det øvrige følge stod rundtom til venstre. Den gamles lig var blevet overført til Ulkebøl og blev der begravet ved siden af provst Hoeg (rettes til Hoeck), der så mange år var hans foresatte nabo og ven. Provst Hoegs (rettes til Hoecks) var formuende folk, hans enke flyttede til Gråsten og byggede sig der et nydeligt (sauberes) hus, som hendes onkel arvede og som nu (1864) tilhører og bebos af min fætter Julian, der er saddelmager.
? CHR: _ GODP justitsråd M. Gude, Consistorialassesor Jbbeken (rettes til Ibbeken) fru Langreuter. ? 
Ebeling, Organist Christian Rudolph (I322)
 
14 "Geschichte der Familie Ebeling"; S. 37, von O. Rautenberg
livserinderinger fra Pastor Karl Hansen:
Emil var sømand, ligesom sin broder Christian Peter, han var en usammensat person der gik i Hollandsk tjeneste i den Hollandske flåde, der på det tidspunkt var forenet med den engelske flåde under Lord Eyemouth som i 1816 bombede Algier. besøgte sin hjemstavn i 1821 man hørte ikke mere til ham.
data fra Provst Hoeck Ulkebüll, i samarbejde med Küster Ebeling fra Ulkebüll, Død af Malaria iflg kirkebogen nedskrevet ved sin moders død i Gravenstein 
Ebeling, Emil August Sømand I Hollandsk Tjeneste (I317)
 
15 (Medical):fisker Erik Rasmussen og Hustru Rita Henriksen
fisker Ole Rasmussen Liseleje 
Carlsen, Poul Erik Carl (I750)
 
16 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Carlsen, Elin Ursula Johanne (I749)
 
17 (Medical):si Arial; Jacobsen, Heinrich (I21)
 
18 (Medical):si Arial; Jensen, Lods Anders (I99)
 
19 (Research):1832 - 1883 kisserup sogn kirkebog Eskildsen, Stationsforstander Ludvig Peter (I397)
 
20 (Research):si Arial; Jacobsen, Heinrich (I21)
 
21 (Research):si Arial; Jensen, Lods Anders (I99)
 
22 1445, Borgmester 1466 - 71
Deltog i oprøret som grev Gert foranstaltede imod Christian d. 1. i 1472. Blev fængslet og måtte betale sit liv med 2000 mark, samt skrive det kendte Orfejdebrev, hvori han tilsiger kongen troskab, og som beediges af 12 af hans slægtninge og venner. Haye døde senere samme år.
Paysen, født o. 1425, død o. 1483, stilling borgmester i Flensborg. ... Da man hverken i Flensborg eller i de andre middelalderlige byer havde nogen beholdning af rede penge, og lån var vanskelige at opnå, måtte rådet, hvilket i praksis vil sige borgmesteren som den finansielle forvaltnings leder, udlægge de manglende penge, således at der opstod et løbende mellemværende mellem ham og byen eller rådet i dets egenskab af byens repræsentant. Således blev borgmester Haye Paysen i 1466 kæmnerne 45 m. skyldig, medens det ærbare råd det næste år skyldte Haye 14 m., i løbet af de følgende 5 år stigende til 59 m.; disse beskedne gældsposter opstod dels ved dækning af særlige udgifter, som f.eks. opførelsen af det nye rådhus, dels ved det årlige regnskabsopgør. 1472 måtte Haye forlade byen som landflygtig."
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 89
... De besatte slotte genvandtes med våbenmagt, og Gerhard blev tvunget til forlig og til at forlade landene. To år senere gjorde han i sept. 1472 et nyt oprørsforsøg med Husum som midtpunkt, men flygtede, da Christian nærmede sig i spidsen for landenes væbnede opbud. Det håbløse foretagende havde kun fået få tilhængere uden for de frisiske herreder. I Flensborg støttedes oprøret af borgmester Haye Paysen, som åbnede portene for kongens fjender; han har sikkert, som det fremgår af hans navn og af navne på hans slægtninge, været af nordfrisisk oprindelse. På forbøn af dronningen slap han med livet, men måtte ikke opholde sig i Flensborg; senere er han åbentbart blevet taget til nåde og nævnes 1483 som rådmand. Selv om han må have haft hjælpere, har borgerne i almindelighed, så vidt man kan skønne, ikke deltaget i grevens oprør. Gerhard bekæmpede ganske vist ridderskabet og søgte derfor at danne sig et parti blandt borgere og bønder, men hans politik har sikkert været de flensborgske købmænd for eventyrlig.
Holger Hjelholt, Johan Hvidtfeldt og K. Kretzschmer: "Flensborg bys historie", bind I, s. 110 og 111. Han g.m. Catharina .... 
Paysen, Haying Købmand og Borgmester i Flensborg (I256)
 
23 1879 -82 Inspektor på Hellrups säteri . Cathar Thaning och Dorothea Holst var arrendatorer

1882 -83 Inspektor Mostorp gård

1883-84 Inspektor Gustavsborgs säteri Perstorps sogn

1884 - 85 Inspektor Lunnagård Morup sogn

1885 - 90 Inspektor Särö Säteri Släp sogn 1890 - 93 Norrby gård Lilla Harrie sogn efter attPeter Holst död

1893-95 Inspektor Särö säteri Släp sogn

1895 - 1906 Ägare av Norrby gård. Även systern Marie Charlotte Holst bodde där.

1906 - 1913 Ägare av Hus i Höör sogn. Syster Marie boidde där och även en Mimmy Marie Holst f 1883 bodde hos honom. Ludvig Holst dör 26 april 1913 
Holst, Ludvig Friedrich (I189)
 
24 19.01.1809 Købte gaarden Frøstrup, Føstrup Sogn, Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, som han genopbyggede efter en brand i 1816. Holst, Hans Christian (I166)
 
25 2 maj 1734 er dette noteret i Kirken Buhrkall ifl. historiene om familien Ebeling sammenfattet af Dr. O. Rautenberg 1919 (Auszüge) Kirchenchronik von Ulkebøl "Peter Petersen Hoeck 1770-1808.
Han blev født i Renz Burkall den 25.4.1734 han var præst på Augustenborg og noteret som den første præst her.
I 1760 var han Pastor i Hoyst, og 1770 her i Ulkebøl. siden 1795 var han provst sammensted, der findes et billede af ham (i dårlig stand) som hænger på på Nordvægen i Ulkebøl kirke (Sønderborg) Hoeck overvågede, at Præstegården efter en brand i 1688 blev ombygget og som siden 1919 - står som den blev bygget. Indvendig er stueetagen ombygget til 2 beboelserum hvor en mellemvæg blev fjernet. Denne ændring gjorde rummet mere herskabeligt, men er dog senere ændret af en efterfølgere af Hoeck. Hertugen (Fredrik Christian) fremførte engang. ... ved dette alter har Hoeck i 38 år forvaltet sit arbejde; og samtidig har den gamle (Christian Rudolph) Ebeling spillet på det samme orgel....; det tidligere, over alteret anbragte orgel, findes ikke mere. I 1888 er der på tårnvægen indbygget et ny orgel.
(Christian Rudolph) Ebeling døde året efter og blev begravet ved siden af Hoeck 
Hoeck, Provst Peter Petersen (I325)
 
26 20782. «b»Carsten Rickertsen«/b» * ---___-1531, Flensborg, rådsmand, & «b»Catharina Beyer,«/b» * ---___-1531, † 4-dec-1599, Flensborg. Carsten død: 4-dec-1599, Flensborg. købmand og rådsmand i Flensborg. Han må har haft et hidsigt temerament. I 1575 havde han et voldeligt slagsmål med Gert von Oesede, 1594 fik han en straf p.g.a. et overfald som han havde begået i Nyborg den 22. oktober 1593. Han førte en langvarig retssag med Tuike Festersen og senere med dennes enke, som først blev aflsuttet af de to enker. Von Oesede, Gerd (I374)
 
27 Hansen, Christian Karl Ludvig, 1803-86, historisk Forfatter,
er født 27. Jan. 1803 paa Augustenborg, hvor hans Fader, Tyge H.,
var Kammerlakaj; hans Moder var Anna Sophie Elisabeth f. Ebeling.
Karl H. blev Student 1822, tog theologisk Embedsexamen 1827, blev
Kateket i Skanderborg 1830, Sognepræst i Føvling og Holsted 1836,
i Feldballe og Nødager 1847, i Skamby 1860, tog sin Afsked 1872
og døde paa Frederiksberg 7. Sept. 1886. Han ægtede 18. April
1831 Severine Elisabeth Ebeling (d. 20. Marts 1864), hvis Fader var
Organist i Aarhus. H. var en flittig Dyrker af Danmarks Specialhistorie.
Foruden flere Meddelelser om sin Fødeø i «Archiv für
Staats- u. Kirchengeschichte» har han i sine Kandidataar var han Huslærer i Egnen omkring Randers, forfattet Beskrivelser af
en Del gamle Herregaarde i den Egn af Landet, hvilke han 1832
udgav under Titel af «Danske Ridderborge». 1833 udgav han
en Beskrivelse af Skanderborg By og Slot. Fra hans Ophold i
Feldballe og Skamby foreligger Resultatet af hans stedlige
Arkivundersøgelser i et nyt Bind «Danske Ridderborge», der udkom
1876. Ogsaa i sin høje Alder fortsatte han sine Studier, og man
saa jævnlig den høje Mand med det udprægede sønderjyske Ydre
færdes med store Bogpakker. I «Histor. Tidsskrift» 1877 udgav han
en Levnedsbeskrivelse af Hertug Hans den ældre.

Erslew, Forf. Lex.
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 442. 
Hansen, Pastor Christian Carl Ludvig (I936)
 
28 Alder:1 Ebeling, Eduard (I340)
 
29 Alder:60 Juel, Overinspektør Lars (I330)
 
30 Alder:73 Ebeling, Friederika Sophie (I342)
 
31 Anders Johnsens artillirist bar barnet faddere Jonas Nielsen, Rasmus Olsen begge artillerister Ole Madsen af Døh alle af Friderichwærck KB Vinderød Olsdatter, Marthe Elsebeth (I72)
 
32 Anders Smeds kone bar; Niels Skomager; Nilaus og Søren, Morten Vævers sønner; Anders Tingmands kone; Hans Kornmålers kone. Willumsdatter, Betlerske Maren (I587)
 
33 Arvtager efter sin fader, fattig- og kirkeforstander (eller Lehnsmann) i Coldenbüttel, blev født 5 dage før Mikkelsdag 1595.
Faddere: Pastor Martinus Coroneus, Lehnsmann John Jacobs og Rennecke Detleffs
7 juni 1618 blev han forlovet og 27. juni 1619 gift med Maria Johns
(Maria Johns var datter af John Kremers, der døde i Paasken mellem 7 og 8 formiddag 59 år gammel og Elsabe Johns, der døde 2. november 1613.
En gravsten over ægteparret ligger i kirken i Coldenbüttel.
Hans blev syg den 30. marts 1652 og døde den 6. april om aftenen kl. 8 i 1652
Maria blev født i mats 1602 og døde den 31. januar 1658. (Hun blev syg den 21. januar og blev således 55 år og 11 måneder gammel 
Holst, Hans (I345)
 
34 Bager Sejlers kone, Frederikssund, bar; Jens Klejnsmed; Nilaus Willumsen; Niels Pedersen, alle Frederikssund; Johannes Møllersvend, Ude Sundby.
03-11-1843Udnævnt af Generaltoldkammeret til Havne- og Brofoged 1860: Blev Dannebrogsmand
26-03-1862: Valgt til Komité, der paa Byens Vegne skulle tale søge Audiens hos Indenrigsministeriet, for at få tilladelse til at bygge en Pontonbro. Kongen overvejer sagen i flere omgange.

fra Frederikssunds og købstaden Slangerups historie"
Tidens Interesse for Fiskeriet fik et andet udslag i «i»det store Jydetogt«/i» til Roskildefjorden nogle Aar senere. En halv Snes jyske Fiskere udvandrede 1871 pr. Jernbane med deres Baade til Roskilde og drev Fiskeri med Pulsvaad og eller Børtvaad, som det hed i Isefjorden, til stor Forargelse for Fjordens egne Fiskere, da Pulsvaadet tilintetgjorde Fiskeynglen, som Fjordens Fiskere i øvrigt selv havde næsten ødelagt med deres Bøtvaad. Fiskere fra hele Fjorden samledes den 12. August 1871 i et Antal af 60-70 og drev Jyderne ud forbi Pontonbroen ved Frederikssund, og efter Slaget tog de ind hos den gamle Lods i Frederikssund, «u»Havnefoged Ole Jense«/u»n.
Efter Sjællændernes store Gilde hos den gamle Lods, kom Jyderne imidlertid igen og meldte til Politiet, hvad der var sket. Der blev idømt Bøder og Skadeserstatninger til et Beløb af 657 Rgd.
Havnefoged Ole Jensen var et Samlingsmærke for folkene omkring Fjordens Midtparti. Han var kendt over hele Landet som Baadebygger. 1856 havde han bygget sin egen Lodsbaad, Sluppen "Den gamle lods" (21½ Tons), og siden havde hans Baade "Falken" og "Havhesten" taget Præmie i adskillige af de Kapsejladser, som Myndighederne afholdt rundt i Landet for at fremskaffe den bedste Fiskerbaad. Ole Jensen udnævntes 1860 til Dannebrogsmand. Han var havnefoged til sin Død (23/8 1877) og havde været Lods siden 1815.
Han havde sit Baadværft i Bløden tæt indenfor Skibbroen, hvor der var Baadehavn, og flyttede først derfra 1870, da Bløden skulde udtørres, og da der derfor en ny Baadehavn byggedes ved Skibbroens Sydside. Krydstoldvæsenet købte 1866 2 Baadde af ham. Hans Søn, Jens Jensen, hos hvem han boede paa sine gamle Dage, blev ogsaa Lods. De drev tillige noget Fiskeri.
Da Udesundby Landsby var indlemmet i Købstaden, betegnede man en kort Tid den indlemmede Bydel som Ny-Frederikssund. Man følte aabenbart Byens Forøgelse som en Fornyelse. Det store inddæmningsarbejde i Bløden har vel bidraget dertil. Thi dette Arbejdes Fuldendelse blev iværksat samtidig med Landsbyens Indlemmelse.
Snedkermester Laurids Jensen, der 1835 af Gaardmand Anders Nielsen (Ejer fra 1800) købte Gaarden Amsterdam, hvortil Kalvøen hørte, ansøgte 1846 under den 16. Juli om Koncession paa at udtørre Farvandet fra Kalvøens Nordspids til Udesundby Gade paa Aaens Sydside og en tilsvarende Dæmning fra Kalvøens Sydspids til den sydlige Kant af Gaarden Amsterdam, altsaa ligeledes til Jensens egne Marker.
Denne plan fik saavel Naboernes som Frederikssund Borgerrepræsentations Anbefaling. Fyrinspektør Leth og de lokale Sagkyndige, Lods Ole Jensen og Sognefoged P. Hansen, Udesundby, støttede ligeledes Projektet, og Laur. Jensen opnaaede da kgl. Koncession den 30. Marts 1848 saaledes, at den indvundne Jord blev Skattefri, men Koncessionen bortfaldt, saafremt Inddæmningen ikke blev færdig inden udgangen af Aaret 1850. 
Jensen, Lods Ole (I108)
 
35 Bager Sejlers kone, Frederikssund, bar; Niels Sejler; Abraham Verdelin, alle Frederikssund; Jens Stær, Nilaus Willumsen, Frederikssund. Jensdatter, Abelone (I582)
 
36 Balthasar Holst var oberstløjtnant og tidligere adjudant hos Fyrst Christian August og var bindeled mellem Sverige og Fyrst Fredrik Christian ved oprettelsen af det svenske kongehus

På godset var følgende
Andreas Hallenberg 28 Ugift
Gärtner Jürgen Andersen 30
Knecht Peter Wilhelmsen 22
Knecht Laust Schwennesen 34
Knecht Rasmus Mehlshau 15
Knecht Hans Jensen 29
Knecht Musqueteer Jens Carstensen 21
Knecht Soldat bey Old: Regiment
Maria Petersen 28 Ugift Dienstmädchen
Auguste Elisabeth Kappelgaard 39
Ugift Dienstmädchen Anna Christina Tychsen 25
Ugift Dienstmädchen Anna Sophia Peters 28
Ugift DienstmädchenAnna Sophia Hansen 24
Ugift Dienstmädchen Maria Clausen?? 11
Ugift Dienstmädchen Anna Christiana Jordt 28 
Holst, Pächter des Guths Balthezar (I153)
 
37 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Reidel Henriksen, Jan (I729)
 
38 Bar barnet Carla Andersen og hendes Mand Valdemar Andersen København
Forældrene 
Andersen, Søløjtnant Poul (I42)
 
39 Bar barnet Else Petersen
Karlshøjsvej 25 Lyngby
Fadder
Fhv Maskinarbejder Carl Peter Reidel Henriksen
og Hustru Ella Rolighedsvej Hundested 
Henriksen, Kirsten Reidel (I6)
 
40 Bar barnet Fisker Søren Rasmussen hustru Christine Rasmussen
Pige Margrethe Rasmussen
fisker Jens Henriksen
fisker Olaf Henriksen
Fisker Jens Larsen
alle af Hundested 
Henriksen, Rita Ingeborg Reidel (I52)
 
41 Mindst én nulevende eller privat person er knyttet til denne note - Detaljer er udeladt. Kleist, Arne (I875)
 
42 Båren af Inger Hansdatter af Friderichssund
Fadd: Sognefoged Niels Johansen af Dalby
Husmand Jens Johannesen af Ordrup....Hans Hansen og ... af Dalby 
Hansdatter, Birthe (I652)
 
43 Båren af Lisbeth Peder Sørensens
Xaen Andersen, Morten Olsen, Jens Andersen og Frid Falentginers 
Hansdatter, Karen (I650)
 
44 båren af Margrethe Sejers

fra Frederikssund brandvæsens historie.
Det var ikke kun indendørs, at brandkorpset vogtede over hvad der foregik. Den 6.februar 1779 hørtes et skud nede fra Skyllebakken. Brandinspektør Fæster for af sted i retning af, hvor skuddet havde lydt, men inden han nåede frem, hørte han endnu 3 skud. Vel fremme fandt han Villum Nielausen fra Bi-lidt, soldaten Niels Østenberg og Jørgen Smiths bryggersvend, Niels, som stod og skød ud over fjorden. Fæster beslaglagde øjeblikkeligt geværerne. Senere blev de tre indkaldt for brandretten for at forklare, hvorfor de havde skudt. Niels Bryggersvend sagde, at hans husbonds datter skulle giftes med hørkræmmer Årestrup fra København. Han ville derfor salutere Årestrup med 9 skud, som skik var. Han havde overtalt de to andre til at hjælpe sig. Men de havde ikke fuldendt forehavendet, da brandinspektør Fæster havde afbrudt dem. Selvom sagen var alvorlig, gjorde man - udover forhørene - ikke noget ved den. Det kunne synes som en overreaktion, at der blev gjort så meget ud af et par geværskud, men frygten for at der kunne ske noget alvorligt var velbegrundet. 
Nilausen Bryde, Væver Willum (I116)
 
45 båren af moderen, pigen Kirstine Marie Pedersdatter af Esbønderup ... Anders Larsen, Niels Andersen, Christen Sørensen af Esbønderup
død på rigshospitalet 
Larsdatter, Conradine Marie (I255)
 
46 blev gift i amerika Hendriksen, Lars Erik (I35)
 
47 Blev stadsfoged i Flensborg 1511 og rådmand 1518 og skulle være velanset og formuende. Lorck, Rådmand Thomas (I380)
 
48 boede 1925mtr 3 AD Thorupmagle Hendriksen, Jens Nielsen (I38)
 
49 Boede hos sin søster FT 1880 Ebeling, Caroline Amalie (I144)
 
50 Boede i 1700 på Ude sundby mølle (FT1700) Bryde, Anders Larsen Soldat (I119)
 

      1 2 3 4 5 ... Næste»